Flemming Kjærsdam er partner og ansvarshavende redaktør på DigitaltDet er manglende viden, der bremser anvendelsen af ansigtsgenkendelse og biometriske løsninger. Sådan siger CTO Hans Jayatissa, KMD, om den manglende udbredelse af disse nye teknologier i virksomheder og organisationer.
”Ansigtsgenkendelse er i dag næsten lige så præcist som fingeraftryk. Før i tiden har det været et problem, at ansigtsgenkendelse ikke var præcist nok. Og så var der rigtig mange situationer, hvor det ikke kunne anvendes. Men nu er teknologien både mere præcis, og der er et utal af anvendelsesmuligheder,” siger Hans Jayatissa.
Hans Jayatissa mener, at grunden til den begrænsede udbredelse er, at der mangler viden i organisationerne om, hvor præcis ansigtsgenkendelse er blevet. Derfor tøver organisationerne – både private virksomheder og offentlige – med at etablere de systemer, hvor løsningerne skal anvendes.
”Ansigtsgenkendelse og biometriske løsninger giver god mening, hvor der ikke skal bruges entydig identifikation, som navn og adresse. Men du kan bruge biometri til at identificere køn eller alder eller vurdere antallet af mennesker inden for et område. Men lige så snart du siger ansigtsgenkendelse, så bruger folk Kina og USA som skræmmeeksempler. Det er ikke relevant at gøre i Danmark, da jeg synes, vi har en ret god lovgivning.”
Hans Jayatissa efterlyser en åben debat om emnet, da teknologien rummer mange muligheder. Men der er mange, der er bekymrede, der er kun få, der ser mulighederne. Så debatten har drejet sig om risici og barrierer, ikke om mulighederne om, hvor langt teknologien er og hvilke muligheder den giver.
”Det er så den andel del af viden, der mangler. Vi har heldigvis en god regulering i EU og i Danmark. Men jeg møder stadig beslutningstagere i Danmark der tror, at ansigtsgenkendelse og biometri nærmest er forbudt her i landet. Det er på ingen måde tilfældet. Så ansigtsgenkendelse og biometri i Danmark bør handle om at se muligheder inden for den lovgivning vi har, i stedet for at se barriererne. Det kan sagtens bruges ganske fornuftigt”.
Boardingpas
Når CTO´en i KMD skal fremhæve relevante løsninger på ansigtsgenkendelse og biometri kommer sygesikringsbevis og boardingpas længst frem i køen.
”Det positive ved den danske lovgivning er, at jeg som bruger aktivt, skal give tilladelse til at virksomheden anvender ansigtsgenkendelse. F.eks. hvis jeg skal med fly fra København til Stockholm, så vil ansigtsgenkendelse i lufthavnen kunne erstatte et boardingpas som adgangsbevis. Det kræver, at jeg giver lufthavnen lov til at anvende mit ansigt som ID. Det vil give mig en helt sømløs passage i lufthavnen fra indgangen til jeg går ombord på flyet. I dag er der ret mange gange, at man skal vise sit boardingpas eller sin smartphone frem i lufthavnen. Det vil gøre det langt nemmere at være flypassager og at være flyselskab. Jeg ser det samme perspektiv for sygesikringsbeviset, hvor biometri og ansigtsgenkendelse kan afløse det hos lægen eller på biblioteket. Præmissen er bare, at det er mig som borger, der giver tilladelse til det,” siger Hans Jayatissa.
Ansigtsgenkendelse er ikke forbudt og det er vigtigt, at skræmmeeksemplerne ikke bliver brugt til at stramme reguleringen yderligere i Danmark. Der er et stort eksportpotentiale for danske virksomheder på dette område og mere selvbetjening i det offentlige.
Blog af Hans Jayatissa – ”lets face it”
https://www.digitalt.dk/2021/02/01/lets-face-it-ansigtsgenkendelse-er-fremtiden/
