Teknologidirektør Hans Jayatissa, KMD, er en erfaren herre med stor viden om de nye teknologier, som kunstig intelligens, machine learning og blockchain.
Han har siden foråret 2017 arbejdet i KMD, hvor han har ansvaret for at opbygge og drive KMD's Office of Technology-enhed.
Hans Jayatissa er uddannet cand.scient i datalogi og matematik fra Aarhus Universitet i 1994 og har en MBA fra Henley Business School (2006).
I sin fritid er han bestyrelsesmedlem i De Berejstes Klub og han har i skrivende stund besøgt 82 lande.
Det kan virke som lidt af en bizar konklusion, men jo mere vi anvender en teknologi, desto lettere har vi ved at acceptere den. Vi forstår altså ikke til fulde, hvilke fordele vi kan drage af en teknologi,før vi har prøvet den selv og oplevet fordelene på egen hånd.
Jeg lægger ikke skjul på min begejstring omkring biometrisk teknologi og de muligheder, det indebærer. Men jeg har også prøvet det mange flere steder end de fleste.
For selv om fordelene ved f.eks. ansigtsgenkendelse er synlige for mig, så er de endnu ikke blevet bredt udrullet. Er årsagen til, at vi ikke udnytter mulighederne simpelthen, at vi danskere mangler erfaring med teknologien?
I sommeren 2020 foretog KMD en analyse omkring ansigtsgenkendelse baseret på 2.000 danske respondenters erfaringer og viden om teknologien. Det står helt klart, at vores skepsis her til lands i høj grad handler om overvågning og datasikkerhed. Jeg siger ikke, at det ikke er vigtigt at være skeptisk – for det er det. Det betyder nemlig samtidigt, at vi er et moderne samfund med borgere, som forstår de potentielle risici med teknologien.
Men noget af det, der modvirker vores skepsis, er også at få afprøvet teknologien.
Det er desuden yderst vigtigt at sikre den etiske korrekte anvendelse af biometri. Heldigvis har vi en grundig lovgivning om datasikkerhed i Danmark og EU, som gør at vi ikke får kinesiske eller amerikanske tilstande, hvor borgernes ret til privatliv har trange kår. Det kræver desuden en accept fra Datatilsynet, hvis man vil benytte ansigtsgenkendelse.
Som borger kan man derfor roligt glemme skræmmescenarierne, for de er allerede ulovlige.
Det er helt essentielt for udbredelsen af biometri (og nye teknologier i det hele taget), at teknologien gør det nemmere at være borger. Hvis man i sin egen hverdag kan drage fordele af teknologien, bliver den nemmere at acceptere.
Vi har i mange år fyldt vores tegnebøger med det ene plastikkort efter det andet, men det ville slet ikke være nødvendigt, hvis biometrisk teknologi blev udbredt.
Hermed kunne man gå ind i et tog uden at scanne Rejsekortet ind, on-boarde på et fly uden at fremvise boardingpas, leje en bil uden at udfylde kilometerlange informationsbokse eller ligefrem tage en tur i Tivoli uden at hive dit årskort op af lommen.
Vi er nødt til at forstå, at biometri helt basalt skal gøre det nemmere at være borger. Og det kan samtidig gøre det mere sikkert. Et sundhedskort kan stjæles og misbruges, da det ikke har fotoidentifikation, og der har været eksempler på, at folk er blevet snydt til at sende fotos af deres analoge NemID-nøglekort til svindlere. Men fingeraftryk, iris og ansigter er unikke og kan ikke kopieres.
Det kan give et helt nyt niveau af sikkerhed.
I 2018 og 2020 indtog Danmark førstepladsen på FN’s liste over lande, som er længst fremme inden for offentlig digitalisering.
Vi har en årelang tradition for, at digitalisering i Danmark ikke handler om teknologi for teknologiens skyld, men om at hjælpe borgerne og opfylde deres behov.
Og når vi i Danmark har den rette regulering, så har vi et godt udgangspunkt for at introducere biometrisk autentificering.
Lad os få udrullet teknologien, så vi lærer den at kende og kan begynde at høste fordelene af det device vi altid har på os – vores ansigt.
