Teknologidirektør Hans Jayatissa, KMD, er en erfaren herre med stor viden om de nye teknologier, som kunstig intelligens, machine learning og blockchain.
Han har siden foråret 2017 arbejdet i KMD, hvor han har ansvaret for at opbygge og drive KMD's Office of Technology-enhed.
Hans Jayatissa er uddannet cand.scient i datalogi og matematik fra Aarhus Universitet i 1994 og har en MBA fra Henley Business School (2006).
I sin fritid er han bestyrelsesmedlem i De Berejstes Klub og han har i skrivende stund besøgt 82 lande.
For nyligt udgav Innovationsfonden med konsulentvirksomheden McKinsey & Co skribenter en stor rapport om Kunstig Intelligens i Danmark. Den meget citerede konklusion er, at Kunstig Intelligens kan gøre Danmark 35 milliarder kroner rigere om året. Hvilket naturligvis gør rapporten værd at dykke ned i.
Selvom rapporten er grundig og velargumenteret (jeg har selv bidraget til rapporten, så jeg kan dårligt hævde andet), så er den selvfølgelig også mindre specifik i forhold til konkrete tiltag. Det vil jeg prøve at råde bod på i denne klumme.
Globalt investeres der mange milliarder kroner, dollars og yen i Kunstig Intelligens. Vores udfordring i Danmark er, hvordan kan vi som nation differentiere os, når vi – som rapporten beskriver – skal tiltrække flere unge til at uddanne sig i faget, tiltrække forskere fra udlandet og opbygge AI clusters, og ikke mindst øge anvendelsen af Kunstig Intelligens i små og mellemstore virksomheder.
Præmissen for at øge vores samfundsøkonomiske omsætning med 35 mia. kr. om året er at lykkes med udbredelsen af Kunstig Intelligens ved at få virksomheder og offentlige organisationer til at investere.
Troværdighed, troværdighed og troværdighed
Her mener jeg, vi bør fokusere på en kerneværdi som troværdighed. Den høje troværdighed, som der findes mellem myndigheder og borgere og virksomheder og borgere imellem, adskiller det danske samfund fra så mange andre. Omvendt er det manglen på troværdighed, tillid og transparens nogle af de aspekter, der har givet Kunstig Intelligens et dårligt ry som værende etisk problematisk, og som gør, at mange afholder sig fra at anvende den. Når vi hører skræmmeeksemplerne fra lande som USA og Kina, så handler de typisk om en skjult og ikke-kontrollerbar brug af kunstig intelligens.
Svaret ligger således lige for. Danmark bør være centrum for troværdig Kunstig Intelligens, hvor troværdighed handler om gennemsigtighed, forklarbarhed og åbenhed.
Større tryghed i Kunstig Intelligens
Fra en forskningsvinkel betyder det, at der skal forskes i forklarbar kunstig intelligens (Explainable AI red.). Det vil sige nye algoritmer, der ikke blot kommer frem til en konklusion, men også kan forklare på baggrund af hvilke data, hvilke relationer og hvilke hypoteser, de er kommet frem til konklusionen. . Det vil betyde, at man kan verificere algoritmernes konklusioner og fx kunne afhjælpe misforståelser, datafejl, samt mere begrundet være uenig i konklusionen.
Fra en anvendelsesvinkel betyder det forhåbentlig en større tryghed ved brugen af Kunstig Intelligens, når man forstår, hvordan algoritmerne kommer frem til sine konklusioner. Det er med til at øge troværdigheden af Kunstig Intelligens. Det betyder, at små og mellemstore virksomheder med langt større ro i sindet kan begynde at anvende løsningerne uden frygt for etiske problemstillinger som koster tid og fokus og måske endda troværdighed.
Fra en samfundsmæssig vinkel kunne man understøtte denne udvikling ved at stille krav om, at
Kunstig Intelligens, der bliver brugt i offentlige systemer, skal være forklarbar. Det skal gælde, uanset om det handler om afgørelser af sager, hvor en forklaring åbenlyst er nødvendig, eller om det er kontrol af borgere f.eks. i forbindelse med skat og afgiftsbetaling.
Gevinsten er til at få øje på. Så det er bare om at komme i gang.
