19-03-2024
ForsideDigital transformationDanskerne afventende for at lade AI rykke indenfor

Danskerne afventende for at lade AI rykke indenfor


Teknologidirektør Hans Jayatissa, KMD, er en erfaren herre med stor viden om de nye teknologier, som kunstig intelligens, machine learning og blockchain.
Han har siden foråret 2017 arbejdet i KMD, hvor han har ansvaret for at opbygge og drive KMD's Office of Technology-enhed.
Hans Jayatissa er uddannet cand.scient i datalogi og matematik fra Aarhus Universitet i 1994 og har en MBA fra Henley Business School (2006).
I sin fritid er han bestyrelsesmedlem i De Berejstes Klub og han har i skrivende stund besøgt 82 lande.

I halvdelen af alle danske hjem findes der digitale enheder som forbrugsmålere, alarmsystemer og låse- og overvågningssystemer. Alle gode, simple smarte produkter, som er med til at skabe tryghed i hjemmet. Til gengæld har danskerne ikke taget de mere avancerede intelligente smarte enheder, som selv kan træffe beslutninger, til sig. Dem er de mere afventende for at invitere indenfor.
Det gælder køkkenudstyr, digitale assistenter og intelligente havemaskiner.43 procent af danskerne har ”simple” smarte produkter i hjemmet, mens det kun er blot 22 procent af danskerne, der har ”intelligente” smarte produkter.
Det er nogle af hovedkonklusionerne fra en ny KMD Analyse, som tager temperaturen på smart og intelligent teknologi i danske hjem. Analysen bygger på svar fra 2.000 danskere fordelt over hele landet.

Faktisk viser det sig, at det slet ikke er så overraskende endda, at danskerne ikke har taget de intelligente enheder, der rummer kunstig intelligens, til sig: Mange danskere ved slet ikke, om der findes noget, der er smartere end de simple produkter, som de allerede har.
For ifølge analysen er danskernes kendskab til de simple produkter højere end de intelligente produkter. 73 procent kender til, kender godt eller kender særdeles godt simple smarte produkter, hvorimod det kun er 48 procent af danskerne, der har kendskab til intelligente smarte produkter som intelligente køleskabe, der selv bestiller manglende varer, intelligente robotplæneklippere, der kigger på vejrudsigten og slår græsset, når det er mest hensigtsmæssigt. Og kendskabet til de digitale assistenter, der skal være en generel hjælp i hjemmet, og som ellers har kastet mange spaltemillimeter af sig i medierne, ligger også lavt.
En anden årsag til, at de digitale enheder med kunstig intelligens ikke har vundet stort indpas hos danskerne, hænger samtidig sammen med prisen på varerne. Når danskerne vælger smart teknologi til deres hjem, har prisen på produktet nemlig afgørende betydning, viser analysen. 54 procent af danskerne angiver, at høje priser på produkterne har stor eller meget stor betydning, når de vælger ikke at anskaffe sig de smarte produkter.

Flytter den digitale assistent ind i fremtiden?
Som teknologidirektør er det interessant at få et indblik i, hvordan danskernes syn på teknologi ser ud i fremtiden, og hvilken og hvor stor indflydelse de regner med, at teknologien får. Derfor blev respondenterne også bedt om at forholde sig til en række scenarier for, hvilke ændringer den smarte teknologi kan medføre i deres hjem og for deres hverdag.
Et af scenarierne går på, at familien har fået et ekstra medlem - en digital assistent – inden for fem år. Assistenten hjælper med at holde styr på arbejds- og fritidsliv og er en generel hjælp i dagligdagen. Det scenarie vurderes dog som det mest usandsynlige ud af de i alt otte scenarier, vi opstillede i analysen. 55 procent af respondenterne vurderer, at dette scenarie er usandsynligt, til trods for at de intelligente digitale assistenter, der findes på markedet i dag, og som 12 procent af de adspurgte allerede har, giver mulighed for at realisere en del af den hverdag, som scenariet beskriver.
Derfor er det måske heller ikke overraskende, at flest danskere derimod ser et scenarie, hvor boligens temperatur, vand og el-forbrug reguleres automatisk efter årstider, døgnrytme, ferier og hvem der er i boligen på forskellige tidspunkter, som sandsynligt eller meget sandsynligt (24 procent). Som jeg ser det, hænger det godt sammen med den interesse for de simple forbrugsmålere og overvågningssystemer, som er de smarte produkter, der er mest udbredt i danske hjem.
Så selvom kendskabet til de digitale assistenter er på det højeste niveau blandt de intelligente enheder, så er troen på indkøb af og udbredelsen af dem ikke særlig høj. Det kan hænge sammen med kvaliteten.De skal simpelthen blive endnu bedre. Og siden brugen af de intelligente produkter ikke er større, så må det være, fordi man endnu ikke har fået den ekstra gavn af det, som man kunne forvente.

Flere amerikanere har digitale assistenter
Hvis man kigger uden for Danmark – til USA – ser det helt anderledes ud. Her viser en undersøgelse fra 2019 fra den amerikanske organisation Consumer Technology Association (CTA), der repræsenterer mere end 2.200 forbrugerteknologiselskaber i USA, at 31 procent af de amerikanske husstande ejer en digital assistent (smart speaker).
Undersøgelsen fra CTA siger altså lidt om, at vi ikke har lige så intelligente hjem i Danmark som i USA. Nogle af forklaringerne kan være, at digitale assistenter er billigere at købe i USA, er bedre integrerede med en lang række tjenester og er klart bedre til at forstå engelsk end dansk.

Vil skepsissen fortsætte?
I og med at teknologierne hele tiden forbedres, må vi også formode, at de smarte intelligente produkter herhjemme efterhånden får funktionalitet, der er bedre tilpasset danske forhold, og derfor blandt andet bliver bedre til at forstå dansk. Vi må desuden forvente, at prisen vil falde, så pris og funktionalitet hænger bedre sammen. Når det sker, er det min forventning, at vi vil se et stigende forbrug af intelligente smarte enheder herhjemme.

Hans Jayatissa, KMD
Hans Jayatissa, KMDhttp://www.kmd.dk
Digitaliseringsdirektør Hans Jayatissa, KMD, er en erfaren herre med stor viden om de nye teknologier, som kunstig intelligens, machine learning og blockchain. Han har siden foråret 2017 arbejdet i KMD, hvor han har ansvaret for at opbygge og drive KMD's Office of Technology-enhed. Hans Jayatissa er uddannet cand.scient i datalogi og matematik fra Aarhus Universitet i 1994 og har en MBA fra Henley Business School (2006). I sin fritid er han bestyrelsesmedlem i De Berejstes Klub og han har i skrivende stund besøgt 82 lande.

Mere fra samme indlægsholder

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Ved videre brug accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere