Blockchain er ikke lige om hjørnet i kommunerne

Af Stig Andersen

Blockchain vil isoleret set kunne understøtte udførelsen af konkrete kommunale opgaver, men der er stadig lang vej igen, før man vil kunne implementere teknologien i egentlig drift. Det er den korte version af konklusionen på et Proof-of-Concept-projekt i Høje-Taastrup Kommune.

På det netop afholdte Digitaliseringstræf i Odense præsenterede Jonas Haaber, specialkonsulent og kontraktforhandler i Høje-Taastrup Kommune sammen med Rasmus Vedel, seniorkonsulent i KOMBIT, og Torben Mathisen, chefkonsulent i KL's Center for Digitalisering og Teknologi, resultaterne fra Proof-of-Concept-projektet med anvendelse af blockchain i en kommunal sammenhæng.

Målet med projektet var at identificere muligheder og begrænsninger i teknologien. I modsætning til den typisk tilgang, hvor man starter med en problemstilling, der skal findes en løsning på, havde man her taget udgangspunkt i en konkret teknologi og sat sig for at undersøge, hvilke problemstillinger, der med fordel kunne løses af den.

Jonas Haaber, specialkonsulent og kontraktforhandler i Høje-Taastrup Kommune, mener, at blockchain kunne blive en interessant teknologi for kommunerne til kontraktstyring.

Projektet, der er faciliteret af Nordic Blockchain Association i tæt samarbejde med KL og KOMBIT, startede ud med en workshop med deltagelse af 14 kommuner, hvor man bød ind med cases, hvor blockchain eventuelt kunne bringes i spil. Man valgte at gå videre med en case fra Høje-Taastrup, der går ud på at skabe overblik over og validere konktrakter med opholdssteder og døgninstitutioner.

”Blockchain er meget interessant for kommunerne, hvis det kan betyde, at man får bedre overblik over og styring af de kontrakter, man har indgået med eksterne partnere. Det er jo eksempler på, at kommuner har fortsat betalinger til en service, som reelt er ophørt,” fortæller Jonas Haaber.

Han peger også på en mulig effektiviseringsgevinst.

”I dag ligger der meget arbejde for en socialrådgiver i at henvende sig til en institution for at få en statusrapport, før man kan sætte næste step i en proces i gang, som for eksempel at revidere en handleplan. Så derfor kunne den del af blockchain-teknologien,

der handler om ”smart contracts” og ”betingede handlinger” være interessant i den her sammenhæng.”

Casen
Startupvirksomheden Nordic Blockchain Association byggede blockchainen til at understøtte en fiktiv, men realistisk case, der handler om 10-årige Preben, der skal anbringes uden for hjemmet. Der bliver indgået en kontrakt med et anbringelsessted med betaling hver måned samt en aftale om støttet samvær i et antal timer hver anden uge. Der indgår også taxakørsel, anbringelsesstedet og det eksterne firma, der står for det støttede samvær, skal med faste intervaller indsende statusrapporter, og der indgås aftale om ekstra støtte i skolen, der som udgangspunkt løber i tre måneder. Efter 12 måneder besluttes det at hjemsende Preben, og kontrakten opsiges.

Det er vigtigt at gøre sig klart, hvilke egenskaber ved blockchain-teknologien, der kan være interessante i den konkrete sammenhæng, siger Rasmus Vedel, seniorkonsulent i KL.

Konklusionen på selve casen var ifølge afslutningsrapporten, at den ”blev afsluttet med succes, idet der blev produceret en blockchain med tilhørende smart contracts, der selv tjekker for statusrapporter og opsiger relaterede kontrakter, når det er krævet.” Og helt overordnet konkluderer rapporten, at ”projektet har demonstreret, at en løsning, der involverer blockchain – på lige fod med de fleste andre infrastrukturkomponenter – kan løse forskellige behov, der måtte være i forvaltningen.”

Ifølge Rasmus Vedel er det dog vigtigt at gøre sig klart, hvilke egenskaber ved blockchain-teknologien, der kan være interessante i en konkret sammenhæng:

”Blockchain kan være en god løsning, hvis den opgave, man står overfor, indeholder nogle af de elementer, som en blockchain er god til at løse. Det kunne være behov for sikker logning, avancerede betingede handlinger, eller hvis der skal udveksles værdier. Hvis udfordringen er, at flere parter med ringe tillid til hinanden skal samarbejde, kan det også være, at blockchain er en god løsning.”

Han understreger, at man i projektet ikke har identificeret processer, hvor man kunne konkludere, at blockchain var det eneste bud på en løsning. Faktisk konkluderer projektafslutningsrapporten, at det var meget sværere end forventet at finde en kommunal problemstilling, der var bedre løst med blockchain end en anden kendt teknologi.

Opgaven blev løst
Ifølge projektrapporten kunne blockchainen isoleret set løse den problemstilling, der lå i casen. Som det hedder: ”Oplevelsen fra pilotprojektet er, at teknologien er kapabel til at løse de opgaver, der blev forsøgt løst, men at teknologien ikke er bygget til at passe ind i det eksisterende miljø, og derfor kan det fulde potentiale ved teknologien ikke udnyttes i øjeblikket.”

”Selve teknologien er moden nok og gør det, den skal, men hele setuppet rundt om er ikke klar i kommunerne i dag - og det gælder både integrationer og det rent organisatoriske,” forklarer Rasmus Vedel.

Torben Mathisen, chefkonsulent i KL’s Center for Digitalisering og Teknologi, er enig og supplerer:
”I dag har vi ikke nogen forretningsmæssige standarder, for eksempel om indgåede aftaler, som gør, at man umiddelbart kan udveksle dem mellem kommuner og leverandører og kommunerne imellem. Her vil det være nødvendigt at indføre som minimum fælleskommunale standarder, men allerhelst nogle fælles offentlige standarder.”

Han tilføjer, at det vil kunne lade sig gøre at indføre standarder på området – eFaktura er den gode analogi – men at det vil være et langt sejt træk. KL’s Center for Digitalisering og Teknologi vil ifølge Torben Mathisen følge denne udvikling meget tæt.

Betaling og GDPR
En anden udfordring, der blev identificeret i projektet, er spørgsmålet om den tilknyttede betaling. Ifølge Rasmus Vedel vil det på ingen måde være trivielt at bruge blockchainens egenskaber i forhold til værdiudveksling i et kommunalt setup.

En anden udfordring er retten til at blive glemt som foreskrevet i Databeskyttelsesforordningen (GDPR). En egenskab ved blockchainen er, at man ikke kan slette en block eller data i blocken. Det er i mange situationer en fordel, men problematisk i forhold til GDPR. Det er der forskellige løsninger på. I projektet valgte man ikke at lægge følsomme persondata i selve blockchainen, men blot inkludere referencer til de dokumenter, der indholder disse data.

FAKTA - Blockchain anvendt i kommunal sammenhæng – Høje-Taastrup

  • Faciliteret af Nordic Blockchain Association i samarbejde med KL og KOMBIT.
  • Innovationsprojekt: tre måneder fra idé til afslutning.
  • Casen: Validering af konktrakter med opholdssteder og døgninstitutioner.
  • Blockchainen udviklet af Nordic Blockchain Association.
  • Projektafslutningsrapporten, der også indeholde gode råd og referencer, kan findes her.
Tidligere artikelEksperimenter med kunstig intelligens må ikke bryde dataetikken
Næste artikelDigitalt dogme om fremtidens IT-talenter
Stig Andersen, journalist og skribent på Digitalt fra 2018 til aug 2019. Indehaver af Thingvalla Kommunikation i Århus