Civilingeniør Torben Rune, founder af Teleanalyse Aps
- Torben Rune dækker med sin teletekniske baggrund et bredt spekter af teknologisk rådgivning inden for telekommunikation. Torben Rune er medlem af Dansk Industri's udvalg for telepolitik.
Torben Rune er tilknyttet undervisningsministeriets censorkorps, og har gennem årene medvirket i tusindvis af eksaminationer på videregående IT uddannelser. Torben Rune er desuden forfatter til en række tekniske artikler om bl.a. trådløs kommunikation, brug af bredbåndsteknologi, betalingsformidling og liberalisering af telesektoren..
Danmark er blandt de lande i verden, hvor flest indbyggere har mobildækning. Det gælder både, når det måles på antallet af personer og på antallet af kvadratkilometer med mobildækning. Alligevel oplever alle, at bestemte strækninger og områder har dårlig dækning. Hvordan hænger det sammen, og hvad skal der gøres ved det?
Lad os slå fast med det samme: Mobildækningen i Danmark er faktisk ret god. Både i praksis og i internationale sammenligninger. Alligevel irriteres vi stadig - her mere end 25 år efter, at de første master til 2G blev rejst - over udfald i båndbredden og afbrudte samtaler. Mange har endda den oplevelse, at mobildækning i udlandet, hvis vi er på ferie, ofte er bedre dér end i Danmark. En oplevelse som vel at mærke er helt rigtig. Men det skyldes ikke bedre dækning i udlandet, men derimod at en udenlandsk telefon kan roame mellem mange forskellige operatører, og ikke - som i Danmark - er låst til en bestemt udbyder.
Her er hullerne i osten
De områder som mangler dækning i dag, er typisk små, isolerede områder, som er kendetegnet ved, at omkostningen ved at mobildække er så høj, at investeringen næppe kan tjene sig selv hjem med de nuværende markedsvilkår. Lad mig nævne nogle typiske eksempler på sådanne udækkede "spots": Strandkanter neden for høje bakker, tæt bevoksede skovområder, meget kuperede stykker land langt fra alfarvej, indendørs i nye højisolerede bygninger med varmedæmpende glas og i Interciytogets næsten perfekte isolerende faraday bur.
Så fra et landskab som en Emmentaler, med store huller, er oplevelsen i dag mere i retning af en dækning som en Maribo ost – med mange små huller.
Endnu færre huller, men...
Antallet af huller bliver hele tiden mindre, og selv om det er godt, så betyder det samtidig, at de tilbageværende huller typisk er dem som er rigtig vanskelige og dyre at fjerne – set fra et markedsperspektiv. Det er selvfølgelig mere en forklaring på, end en undskyldning for at få fjernet de sidste huller, og en anden måde at udtrykke, at der skal andre metoder til at få de sidste huller væk.
Og det er så her de frie markedskræfter støder sammen med politiske, økonomiske og regulatoriske hensyn. Et sammenstød som - desværre - er heftigt farvet af politiske holdninger og principper.
Jeg skal ikke påstå, at jeg har patentløsningen på "de små hullers ost", så lad mig nøjes med at tegne skitsen, hvis de sidste huller skal helt væk.
Det meste er politik
Princippet i det danske teleforlig - som regulerer den overordnede udvikling på hele telemarkedet – er, at det er de fri markedskræfter, som driver udviklingen. Et godt gennemprøvet princip, som gennem en lang årrække har bevist dets effektivitet, og har givet markedet lavere priser og et stort udvalg. Så det princip skal der ikke ændres ved - tværtimod.
Men hullerne er nu så små og specifikke, at de ikke længere repræsenterer et strukturelt forretningsmæssigt problem. De er der, fordi der ikke er en forretning for noget teleselskab at dække disse huller. Markedskræfterne når ganske enkelt ikke derud. Og hvad gør man så?
Desværre har politikerne på trods af teleforlig om den meget konsekvente satsning på et markedsdrevet telemarked, valgt at bryde med dette ellers velfungerende princip.
Dyre licenser
Stik imod den fri konkurrence opkræver staten milliarddyre licenser fra mobilselskaberne for at give adgang til de frekvenser - det spektrum - som er forudsætningen for at levere mobildækning. Den seneste optælling fra Teleindustrien viser, at opkrævningen af licenser på mobilområdet nærmer sig 10 mia. kr. Det vil sige, teleselskaberne betaler det til staten for at udnytte frekvenserne.
Ikke nok med det: Der stilles krav om specifik dækning - også på områder, hvor det vitterligt ikke giver forretningsmæssig mening at dække. Devisen er: Når der ikke eksisterer en konkurrencemæssig situation på at dække, må vi skabe den politisk og økonomisk.
Den logik er desværre ved at undergrave grundlaget for udviklingen på mobilmarkedet i Danmark. For med de nye høje frekvenser giver licensopkrævning ikke mening i forretningsmæssig forstand. Rækkevidden på de høje frekvenser er yderst begrænset - højest et par hundrede meter udendørs, når vi taler millimeter wave frekvenser. Det har man allerede taget konsekvensen af i både Tyskland, England og Sverige, hvor man udsteder billige eller helt gratis licenser til private 5G netværk - en rigtig beslutning hvis man ellers følger tanken om markedsdrevet udvikling helt til dørs.
Jeg håber ikke, at vi i Danmark falder i den grøft, at staten malker videre på mobilsektoren med det ene formål at polstre statskassen. Men tværtimod lader de fri markedskræfter spille, og sørger for, at branchen får optimale vilkår for selv at få fjernet de sidste "ostehuller".
