Flemming Heilberg, Advokatfirmaet Flemming Heilberg. Rådgiver om IT-kontrakter, databeskyttelse, forvaltningsret og ansættelsesret.Er bl.a. databeskyttelsesrådgiver for to statslige institutioner på undervisningsområdet. Tidligere chefforhandler hos Kombit og kontorchef hos KL.
Alle offentlige myndigheder arbejder med at afdække, om der kan høstes gevinster ved yderligere digitalisering af deres arbejdsgange. I den forbindelse har det vist sig vanskeligt at få reglerne for, hvordan en offentlig myndighed skal agere i forhold til borgerne – under overskriften forvaltningsret – til at passe sammen med digitaliseringsprojekterne.
Diskussionerne om sammenhæng mellem digital administration og forvaltningsret føres som regel under samlebetegnelsen digital forvaltning. Desværre spænder begrebet over så meget, at det bliver indholdsløst og er mere egnet til at skabe forvirring end afklaring. Uklarheden er desværre med til at medføre fejl, som skaber mistillid og hindrer korrekt og fuld udnyttelse af digitaliseringspotentialet. Et problem for både myndighederne, leverandørerne og ikke mindst borgerne.
Udfordringer
Her er et bud på, hvordan vi mere præcist kan diskutere de udfordringer, som digitalisering kan medføre for offentlig administration.
For det første er det væsentligt at være helt sikker på, hvilken form for digitalisering der er tale om. Udtrykket bruges i flæng om f.eks.
• IT-understøttet sagsbehandling – f.eks. ESDH-systemer, e-mails mv.
• Lovhjemlet brug af fællesoffentlig digital infrastruktur – f.eks. NemID, NemKonto, Digital Post
• Brug af RPA-teknologi til sagsunderstøttelse
• Egentlige automatiserede afgørelser ved hjælp af kunstig intelligens
• Brug af digitalt indsamlede data til sagsbehandling – f.eks. oplysninger fra Facebook i forbindelse med kontrol af socialt bedrageri
Alt efter hvilken form for digitalisering, der er tale om, er der juridiske rammevilkår, som giver muligheder, men også sætter grænser for, hvordan den digitale sagsbehandling kan tilrettelægges.
Begrebet digital eller digitalisering har altså ikke i sig selv nogen særlig præcis betydning.
Forvaltningsretten
For det andet bliver et digitaliseringsprojekt ikke nemmere af, at forvaltningsjuraen også indeholder mange forskellige kilder, der har mange forskellige betydninger, alt efter hvilke arbejdsgange vi taler om. Forvaltningsretten har mange kilder, f.eks:
• Grundsætninger, som ikke fremgår af en lov – f.eks. legalitetsprincippet, forbuddet mod magtfordrejning, pligt til økonomisk forsvarlig forvaltning
• Forvaltningsloven – procedureregler, når en offentlig myndighed skal træffe en afgørelse – f.eks. begrundelse, inhabilitet, partsrepræsentation og høring
• Offentlighedsloven – reglerne for, hvordan der kan opnås indsigt i den offentlige administration – aktindsigtsreglerne
• Særregler for forvaltning indenfor et givent område – f.eks. inden for skat og det sociale område
• Reglerne om beskyttelse af persondata
Samlet betyder det, at når man går i gang med et offentligt digitaliseringsprojekt, er den første forudsætning for succes, at både myndighed og leverandør har et helt præcist overblik over følgende fire punkter:
1) Hvilke arbejdsgange er omfattet af digitaliseringsprojektet?
2) Hvilke regler regulerer arbejdsgangene – husk både reglerne fra særlovgivningen og den generelle forvaltningsret
3) Hvordan ændrer projektet arbejdsgangene?
4) Er ændringerne lovlige og er alle juridiske krav opfyldt?
I fremtidige blogindlæg vil jeg mere detaljeret beskrive nogle af udfordringerne – og løsningerne – for arbejdet med offentlige digitaliseringsprojekter.
