Civilingeniør Torben Rune, founder af Teleanalyse Aps
- Torben Rune dækker med sin teletekniske baggrund et bredt spekter af teknologisk rådgivning inden for telekommunikation. Torben Rune er medlem af Dansk Industri's udvalg for telepolitik.
Torben Rune er tilknyttet undervisningsministeriets censorkorps, og har gennem årene medvirket i tusindvis af eksaminationer på videregående IT uddannelser. Torben Rune er desuden forfatter til en række tekniske artikler om bl.a. trådløs kommunikation, brug af bredbåndsteknologi, betalingsformidling og liberalisering af telesektoren..
Trafikken i Internettet stiger og stiger, og rundt omkring i verden begynder kapaciteten at blive presset. Senest har vi set hvordan f.eks. Netflix frivilligt har indført begrænsninger for at spare på båndbredderne. Det er et godt initiativ, som løser problemet her og nu - men det er ikke en metode, der fungerer fremadrettet. Opfordringen herfra lyder – gør noget ”klimavenligt”.
Internettet de næste 10 år
Den internationale teleunion (ITU) er gået i gang med at undersøge, hvordan man frem mod 2030 kan indrette Internettet, så det bliver muligt at skrue op og ned for kapaciteter på en mere hensigtsmæssig måde, og uden at man behøver at bede de store datacentre som Google, Netflix, Amazon osv. om hjælp i kritiske situationer.
Problemet i dag er, at Internettet er bygget med teknologi som er 30-40 år gammel, og som er udviklet på et tidspunkt, hvor blot det at flytte en simpel tekstinformation fra A til B var en udfordring. Alle data sendes på lige vilkår - "best effort" - et princip som har fungeret rigtig godt siden Internettets fødsel, men som nu er udfordret af den udvikling, vi allerede står midt i, og som over de kommende år kan få nettet til at gå i alvorlig baglås.
Multi-multi-multi medie strømme
Fremtiden byder på meget mere multimedieindhold, og på helt nye typer af indhold. Vi taler om holografiske mediestrømme, som kan overføre information om hele rum, om gigabitstrømme fra selvkørende biler, og ikke mindst datastrømme fra et eksplosivt voksende 5G net. ITU definerer dette som Tactile Internet (Se: https://5g.co.uk/guides/what-is-the-tactile-internet/).
Metoden med at bede udbyderne om at "skrue ned", virker ikke som et middel overfor disse datastrømme. Dels vil det kræve, at man har indholdet liggende i forskellige opløsninger, dels at det er den enkelte udbyder som skal drosle ned, uden at udbyder ved hvornår og hvilke kunder, der overbelaster nettet.
Mere kapacitet hjælper ikke altid
Indtil nu har man udnyttet, at flaskehalsene i nettet kan fjernes ved at lægge mere fiber i nettet, og den mulighed er der fortsat. Udfordringen er, at man på et tidspunkt - i ITUs optik - inden for de kommende 10 år - vil nå grænsen for hvad der er muligt og praktisk i accessnettet ud til kunder eller til grupper af kunder.
Hvis man ikke gør noget, bliver næste skridt at dele Internettet op i mindre områder, og derefter begrænse trafikken mellem dem. Den løsning frygter mange, fordi en sådan segmentering vil føre til store forskelle mellem de tjenester, der er adgang til, og man taler ligefrem om en potentiel nedsmeltning af Internettets grundfunktioner som vi kender dem i dag.
Focus Group NET-2030
ITU nedsatte i juli 2018 en fokus gruppe (FG) som skal arbejde med udformningen af fremtidens Internet, og hvis formål er at udvikle nye netværksprincipper. Alt fra use-cases til protokoller og transmissionsprincipper tages under behandling. På nuværende tidspunkt deltager alverdens producenter af teleudstyr allerede i denne FG.
En af udfordringerne er, at man er nødt til at tage en af Internettets grundlæggende egenskaber - brugen af TCP/IP-protokollen - op til vurdering. Det er ikke så lige til, eftersom 100 pct. af Internettet i dag bruger og understøtter denne protokol. At pille ved TCP/IP i Internettet er - uden anden sammenligning i øvrigt - som at pille fossilt brændstof ud af energiforsyningen og erstatte det med noget mere vedvarende. Dvs. en kæmpe udfordring, som rigtig mange har forskellige meninger om.
Som nettet anvendes i dag, er princippet, at de to kommunikerende parter, f.eks. YouTube og brugeren foran TV´et, etablerer en direkte - ofte krypteret - forbindelse med hinanden. På den overfører parterne så indholdet. Er der kapacitetsproblemer i nettet, kan parterne enes om at sænke hastigheden på deres overførsel.
Det er netop det princip som udfordres i FG NET-2030 arbejdet. Det er nemlig langt mere effektivt, at det er netværket, som fortæller parterne, hvad det er muligt at overføre - på samme måde som man f.eks. i vejnettet regulerer hastigheden efter trafikken og kødannelserne.
Den smarte måde at skrue ned
Hvis netværket selv skal kunne deltage i trafikregulering, er det nødvendigt at nettet til en vis grad kan følge med i hvad der foregår. Det kan man allerede i dag, hvor man f.eks. splitter trafikken op på forskellige portadresser, så e-mail, web-browsing, filoverførsler osv. bruger hver sin port. På den måde kan netværket om nødvendigt holde dele at trafikken tilbage.
Men en portopdelt trafikregulering er ikke effektiv. Hvis man f.eks. streamer en film med Dolby 5.2 surround lyd, får man al lyden med, også selv om man måske kun lytter med på en enkelt højttaler.
I fremtidens Tactile Internet hjælper portopdeling ikke, fordi disse mediestrømmen - hvis de får lov - kan bruge al tilgængelig båndbredde. Man er nødt til at involvere nettet selv, så reguleringen sker i samarbejde mellem netværket, producenterne og modtagerne af mediestrømmene.
Som et eksempel forestiller man sig, hvordan en holografisk transmission kan opdeles i komponenter som definerer de enkelte dele af indholdet, dvs. hvad der repræsenterer front, bagside, hjørner og kanter. Sendes sådan en strøm til et teater hvor der typisk ikke er tilskuere bag scenen, er den del af indholdet som beskriver de bagerste genstande, ikke vigtige for oplevelsen, og netværket kan derfor fjerne dem fra transmissionen, uden at det får betydning for tilskuernes oplevelse i teateret.
Netværket bestemmer selv
Her har vi så balladen. For hvordan kan netværket følge med uden at fortroligheden i kommunikationen brydes?
Svaret er, at der skal bruges helt nye paradigmer for, hvordan information overføres i netværk, og det er præcis det ITU kigger på nu. For man kan godt pakke data ind på en anden måde end det gøres i TCP/IP, uden at kompromittere indholdet, og samtidig fortælle nettet, hvad man som bruger helst ville undvære, hvis nu båndbredden bliver for lille.
I en presset situation vil brugerne måske fristes til at definere, at alt indhold er vigtigt - lige som det er tilfældet i det nuværende Internet. Derfor arbejder man også på at udvikle paradigmer der kan bruges til at lade andre, f.eks. netværksudbyderne, teleselskaberne eller måske - hvem ved - udstyrsproducenterne, deltage i udvælgelsen af hvad der kan undværes.
Og det er her de delte meninger for alvor får frit spil. Indtil videre er udviklingen af NET-2030 kun på idéfasen, hvor alle tanker og muligheder er i spil. Men for at sikre at alle synspunkter og muligheder afdækkes, er man nødt til - netop i et internationalt forum som ITU - at få alle synspunkter frem.
Fremtidens net skal være lige så sikkert og fortroligt at bruge, som de net vi bruger i dag, og international standardisering er helt afgørende for, at det sker. Lykkes det ikke, er risikoen der for, at Internettet "smelter" ned i små isolerede øer, hvor de avancerede funktioner er forbeholdt de få, mens resten må affinde sig med netværk som hoster og halter hver gang vi skal have fat i det avancerede indhold.
Er man interesseret i at følge denne spændende udvikling kan det gøres kvit og frit - ITU's fokus gruppe er åben for alle. Se mere: https://www.itu.int/en/ITU-T/focusgroups/net2030/Pages/default.aspx
