Af Stig Andersen
Dansk Standard skal være sekretariat for en ny europæisk fokusgruppe for kunstig intelligens. Dermed får Danmark en afgørende rolle, når fremtidens internationale standarder på området skal sættes.
Danmarks officielle standardiseringsorganisation Dansk Standard gik sejrrigt ud af kampen om sekretariatet for ny europæiske fokusgruppe for kunstig intelligens. Det betyder, at Dansk Standard har gode muligheder for at sætte vigtige fingeraftryk på fremtidens internationale standarder for kunstig intelligens og varetage danske interesser.
”Fokusgruppens arbejde er vigtigt, fordi den skal samle og kvalificere det europæiske input til det internationale standardiseringsarbejde om kunstig intelligens. En del af arbejdet er også at vurdere, om der er et særligt behov for at udvikle europæiske standarder som supplement til de internationale,” forklarer Kim Skov Hilding, der er standardiseringskonsulent i Dansk Standard.
Ifølge Kim Skov Hilding vil fælles internationale standarder åbne markedet og gøre det nemmere at udvikle og afsætte ny teknologi og nye produkter. Samtidigt vil standarder for kunstig intelligens øge trygheden for danske forbrugere.
Fokusgruppen blev oprettet i løbet af januar-februar 2019 i et samarbejde mellem de to europæiske standardiseringsorganisationer CEN og CENELEC, og det officielle navn er "CEN-CLC Focus Group on Artificial Intelligence".
Danmark får en afgørende rolle
Det er en vigtig opgave, som Danmark nu står i spidsen for, og det kan få stor betydning for danske virksomheder, der arbejder med kunstig intelligens.
"Fordi man kun lige er begyndt at arbejde med standarder på området, er der lige nu et vindue åbent for, at det kan blive en konkurrencefordel for danske virksomheder, at vi er med fra begyndelsen og tager teten, bl.a. hvad angår dataetik og ansvarlige algoritmer, dvs. hvordan den kunstige intelligens træffer beslutninger på baggrund af data," siger Kim Skov Hilding og fortsætter:
"Mange virksomheder tror, at databeskyttelse er en hindring for vækst, men det er langt fra tilfældet. Tværtimod. Hvis danske forbrugere skal føle sig trygge, er dataetik helt centralt. Kunstig intelligens er i vores stuer, vores bil og i den teknologi, de fleste af os dagligt holder i vores hænder. Det drejer sig altså om etisk anvendelse og beskyttelse af data, og det er noget, der i høj grad efterspørges af forbrugerne.”
Kamp om pladsen
Dansk Standard var ikke de eneste, der var interesserede i at være pennefører for opgaven. Italien og Frankrig var gået sammen og ønskede at være vært for sekretariatet, og de havde allieret sig med Tyskland som samarbejdspartner – og også Irland var interesseret. Men med over 50 pct. af stemmerne løb Danmark af med sejren i en afstemning blandt de europæiske standardiseringsorganisationer.
”Jeg tror, at Danmark blev valgt til at stå i spidsen for fokusgruppen for kunstig intelligens, fordi vi har været med helt fra starten og har skabt os et godt internationalt netværk på området. Samtidigt har man fra dansk side en række engagerede aktører i standardiseringsarbejdet, der spænder bredt med repræsentanter fra både forbrugerorganisationer, forskning, industri og myndigheder," fortæller Kim Skov Hilding.
Arbejdet med standarderne og ønsket om øget dansk indflydelse på området spiller sammen med regeringens netop lancerede nationale strategi for kunstig intelligens og med EU-Kommissionens indsats på området.
En række danske eksperter og interessenter deltager i arbejdet, der er åbent for alle med viden om kunstig intelligens. Læs mere om Dansk Standards udvalg for Kunstig Intelligens (S-855), som også vil være emnet for en senere artikel på Digitalt.
Udviklingen af de grundlæggende standarder inden for kunstig intelligens varetages af en international komité under de to internationale standardiseringsorganisationer ISO og IEC. Der arbejdes bl.a. med referencearkitektur, definitioner, vokabularer og usecases. Men også de dataetiske aspekter, som Danmark har væsentlig interesse i, tillægges stor bevågenhed.
