Sejlende IOT-drone som skraldemand i Aarhus Havn

Aarhus Havn har investeret i en IOT vanddrone, som i første omgang skal sejle rundt i havnen og samle affald og plastik op fra Aarhus Å, inden det kommer ud i havnebassinet til skade for miljøet.

Drone samler skrald i Aarhus Havn.
Foto: Aarhus Kommune

Vanddronen er kun første skridt i Aarhus Kommunes Cityshark initiativ. Det omfatter også en luftdrone, der styres af en meget præcis satellitteknologi.
Som det første sted i landet er denne teknologi tilgængelig i Aarhus, da et test-center for de EU-finansierede Galileo-satellitter er placeret her. Galileo-satellitterne kan positionsbestemme objekter med en præcision ned til en-to cm.

På luftdronen er der monteret et specialkamera, der kan registrere selv små mængder af olie- eller benzinaffald på havoverfladen. Det er hensigten, at luftdronen skal overflyve Aarhus havn, og når den opdager oliespildet i vandet, sender luftdronen koordinaterne til vanddronen, der er udstyret med en olieskimmer enhed. Vanddronen kan så sejle hen til den givne position og opsamle olien. Når vanddronen ikke er på oliejagt i havnen, kan den placeres den ved udmundingen af åen, hvor den kan opsamle affald, inden det flyder videre ud i havet.

Havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen fra Aarhus Havn understreger vigtigheden af havnens indsats i forhold til at bidrage til bæredygtige løsninger. Derfor har Aarhus Havn investeret i vanddronen, og det vil også være Aarhus Havn, der skal stå for driften af systemet, når det er færdigudviklet.

”Vi har valgt at investere i dette projekt, fordi det matcher vores bæredygtighedsstrategi. Nogle af vores indsatsområder er mere langsigtede, men CityShark er et eksempel på noget, der kan gøres her og nu. Havene flyder med affald, og det vil vi naturligvis gerne bidrage til at bekæmpe,” siger Jacob Flyvbjerg Christensen.

Det videre arbejde med udviklingen og sammenkobling til en olieskimmer begynder i de næste måneder. Her udvikles en løsning, hvor den sejlende drone med signaler fra den flyvende drone dirigeres hen, hvor der er konstateret benzin- og oliespild i havnebassinet og foretager opsamling. Denne del af projektet er ren nyudvikling baseret på en række forskellige teknologier. En tredje udviklingsfase handler om dataopsamling i havvandet, det kan f.eks. være måling af vandkvalitet og monitorering af bundforhold.

Vanddronen blev søsat den 21. juni. Den sejlede rundt og viste tilskuerne, hvordan den kan manøvrere i havnen og indsamle affald.
Foreløbig skal vanddronen betjenes manuelt, men det er meningen, at den selv skal kunne sejle rundt i havnen efter affald og selv søge tilbage til sin opholdsplads for at blive tømt for affald og for at få ladet batterierne op.

Den sejlende affaldsindsamler er cirka 1,2 meter lang, 80 centimeter bred og kan sluge op til 60 kilo affald.

Lige ind i dronens gab

Dronen sejler i et bestemt område af havnen, og skidtet ryger direkte ind i dronens gab.
"Det er en drone, der ligesom en robotstøvsuger samler det op, den møder på sin vej," siger Bo Fristed, der er chef for afdelingen Innovation, Teknologi og Kreativitet i Aarhus Kommune.

Dronen havde sin første arbejdsdag fredag den 21. juni. Lørdag fortsatte arbejdet, og det mundede ud i en fyldt affaldssæk. "Der er øldåser, ølkrus, madpapir fra brugere, sågar en sombrero, der måske stammer fra en polterabend eller lignende," siger Bo Fristed om lørdagens fangst.

Der er ikke voldsom meget fart på dronen, så den risikerer ikke at vædre en kano eller sluge et kuld ællinger. "Den sejler ikke ret hurtigt, og jeg tror, at selv nyudklækkede ællinger kan undvige, hvis dronen nærmer sig," siger Bo Fristed.

Men affaldsindsamling er ikke det eneste mål med investeringen. Som nævnt vil Aarhus Kommune videreudvikle teknologien, så den kan spille sammen med en flyvende drone. Det er også planen, at dronen skal forsyne kommunen med forskellige data. Det kan eksempelvis være målinger af vandtemperatur og vandkvalitet. Desuden kan den udstyres med en sonar og kortlægge havbunden.

Cityshark Initiativet bakker op om FN’s Verdensmål 14, der handler om at beskytte livet i havet,

Tidligere artikelIoT understøtter skiftet fra produkt til service
Næste artikelHar du noget på hjertet
Flemming Kjærsdam er partner og ansvarshavende redaktør på Digitalt