”Hvorfor er RFID aldrig blevet rigtig udbredt?”

Henrik Granau er en erfaren IT-leder, der deltager i en række internationale fora med standardisering og udvikling af Best Practices inden for trådløs identifikation og automatisk datafangst.
Med sit store internationale netværk er han primus motor i at bringe viden om State of the Art inden for eks. RFID og IoT til Danmark.
Som formand og stifter af det tematiske non-profit netværk, RFID i Danmark, arbejder han med erfaringsudveksling og vidensdeling omkring RFID, og en af hovedaktiviteterne for foreningen, er at være arrangør af den årlige ”RFID & IoT in the Nordics” konference.

Af formand Henrik Granau, RFID Danmark

”Hvorfor er RFID aldrig blevet rigtig udbredt?” Det spørgsmål blev jeg stillet forleden, og jeg tænker, at der sikkert er ganske mange som kan huske, da vi for 10-15 år siden belærte folk om, at RFID-teknologi vil erstatte stregkoderne, og på mange måder revolutionere verden.

For dem, der ikke lige tænker “nå, ja – det kan jeg godt huske”, så er RFID en forkortelse for Radio Frekvens Identifikation, altså trådløs identifikation; en mikrochip der kan afgive en unik ID når den scannes.

Mit svar på spørgsmålet blev: ”Faktisk er RFID meget udbredt, men dengang du hørte om RFID i 2005 var det utroligt hypet. Teknologien har faktisk vist sig at kunne alt det, der blev forudsagt (og mere til), men forventningerne til prisreduktioner på RFID-mikrochips var meget urealistiske. Folk uden indsigt i de faktiske forhold blev derfor skuffede, men RFID er faktisk ganske godt udbredt og indeholder et potentiale, som mange overser”.

I 2005 besluttede WalMart - verdens største supermarkedskæde - at de ville have RFID på alle varer, og begyndte at stille krav til deres leverandører om at, hvis de ikke påførte RFID på deres varer, kunne de godt glemme at levere til WalMart. Tyske Metro Group havde tilsvarende planer i Europa.

Der blev talt og skrevet utroligt meget om RFID på den tid, men så stoppede det op, og vi hørte ikke så meget til det. Men det er ikke det samme, som at det ikke er rigtig udbredt.

Hvad skete der?

Jo, WalMart fik gennemført RFID på palle-niveau og senere også på colli-niveau, men da man nåede frem til den enkelte vare, så var der mange varegrupper, hvor det ikke var økonomisk fornuftigt at påføre RFID.

Var det så en fiasko? - Nej, overhovedet ikke. WalMart har i dag store fordele af at anvende RFID i logistik, varemodtagelse, lagerstyring mv. og det samme gælder en række andre store virksomheder i alle mulige forskellige brancher – f.eks. bilindustrien, flyindustrien, militæret, men også potteplanter, fiskekasser og meget andet.

Hvorfor ser vi ikke mere RFID i Danmark?

Det vil der måske være mange, der mener. Men det er ikke et korrekt billede. Vi har masser af RFID – det er bare ikke alle, der er opmærksomme på det eller ved nok om det. Stort set samtlige kommunebiblioteker i Danmark har indført RFID i samtlige bøger. Der er RFID i diverse tekstiler (håndklæder, sengelinned, uniformer mv.) der vaskes på central-vaskerier, og på de nye supersygehuse er RFID en central del af effektiviseringen. Det Nye Universitetshospital i Aarhus har mig bekendt Nordeuropas største RFID installation på et hospital.

Selv om priserne på en RFID-mikrochip falder, så vokser det totale marked for RFID-mikrochips med 17-18 pct. årligt i værdi på verdensbasis, så det er vel ikke korrekt at kalde det for en fiasko.

Når priserne falder, hvorfor ser vi så ikke mere RFID i detailbutikkerne – på enkeltvarer, som WalMart havde tænkt?

Selv om priserne er faldet over de sidste 15 år (primært som følge af standardisering og følgende større volumen i markedet), så er den samlede omkostning til at sætte en RFID på en vare stadig 25-30 gange højere end omkostningen til at mærke varen med en stregkode. Det betyder, at jeg godt tør spå om, at vi ikke får RFID på letmælk og tyggegummi i den nærmeste fremtid, men …

De kendte tøjmærker sætter RFID i tøjet

Fordi værdien af hver enkelt vare er så meget højere end gennemsnitsprisen på dagligvarer i et supermarked, er det ulig meget lettere at opstille en positiv Return-of-Investment beregning for en tøjbutik. Det er vel nemt at forstå, alene ved bare at tænke på sparet tid til lageroptælling, der typisk reduceres fra mange timer til få minutter – for ikke at tale om svind, der reduceres med op til 90 pct.

Det var dokumenterede resultater fra American Apparel, der for alvor fik sat gang i RFID- implementeringerne hos alverdens tøjmærkevare-producenter. American Apparel kunne nemlig ikke bare dokumentere at de havde øget ’inventory accuracy’ (dansk – præcisionen i varebeholdningen fra 65 pct. til 95 pct. men også at de på nogle varegrupper havde øget salget med 14 pct. pga. anvendelsen af RFID!

Hvordan kan man øge omsætningen ved at anvende RFID? – jo, i tøjbutikker er der mange kunder, der frabeder sig mandsopdækning af en ekspedient, og hvis denne type kunder ikke finder den ønskede model i deres egen størrelse, går de typisk bare igen = mistet omsætning!
Eller man spørger ekspedienten, og denne kan i værste fald se i sit IT-system, at de har pågældende model og størrelse – men kan ikke finde den, hverken i butikken eller på lageret = mistet omsætning!

Med indførelsen af RFID på alle produkter, kan et par fejlplacerede jeans automatisk generere en besked til ekspedienterne – med et ønske om at blive lagt tilbage på rette plads igen. Plus omsætning.

Henrik Granau, RFID Danmark
Henrik Granau er en erfaren IT-leder, der deltager i en række internationale fora med standardisering og udvikling af Best Practices inden for trådløs identifikation og automatisk datafangst. Med sit store internationale netværk er han primus motor i at bringe viden om State of the Art inden for eks. RFID og IoT til Danmark. Som formand og stifter af det tematiske non-profit netværk, RFID i Danmark, arbejder han med erfaringsudveksling og vidensdeling omkring RFID, og en af hovedaktiviteterne for foreningen, er at være arrangør af den årlige ”RFID & IoT in the Nordics” konference.