Milliardgevinster ved at automatisere de danske vand- og spildevandsforsyninger


Hans-Martin Friis Møller er administrerende direktør i Kalundborg Forsyning.
Han har i hele sit arbejdsliv arbejdet med vand, spildevand og energiforsyning bl.a. som rådgiver, både nationalt og internationalt.
De sidste 6 år har han som direktør i Kalundborg Forsyning, arbejdet med optimering af forsyningsområdet og bedre udnyttelse af ressourcer.

Der er milliardgevinster at hente ved at automatisere vedligeholdelsen af vores forsyningsvirksomheder. Hvis vi lykkes med AI og robotter i forsyningerne, er der en kæmpe økonomisk besparelse, som kommer alle danskere til gode. Derudover et langt bedre arbejdsmiljø for vores medarbejdere og endelig et kæmpe potentiale for eksport af konkurrencedygtige løsninger.

Der er helt åbenlyst et kæmpe potentiale i at få sektoren gjort digital, at få forbundet de autonome anlæg til systemer, der kan styres og overvåges mere optimalt og at få udnyttet de mange data, der opsamles i driften af anlæggene. Forsyningerne har masser af data, men ikke nok viden.

Ud over at levere rent drikkevand, transportere og rense spildevand, er forsyningsbranchen en af de brancher med flest arbejdsmiljømæssige udfordringer og præget af meget manuelt arbejde i forbindelse med driften af anlæggene.

I Kalundborg Forsyning tænker vi, om robotter og AI kan hjælpe på det? Hvilke processer kan automatiseres?

Vi har som den første forsyningsvirksomhed anskaffet os en robot, der kan foretage analyser på spildevandsprøver og har dermed reduceret risikoen for fejlanalyser, usikkerhed om analyserne, samt opnået et bedre arbejdsmiljø. Endvidere kan der analyseres langt flere prøver end tidligere.

Men vi skal stadig udtage vandprøverne manuelt ude på ledningsnettet eller rundt på anlæggene.

Vores vision er analyserobotter, der overvåger kvaliteten af drikkevandet i ledningsnettet, og hvor der på kritiske steder i ledningsnettet foretages analyser af vandkvaliteten i realtid online. Normalt udtager forsyningen prøver manuelt og får dem sendt til et analyselaboratorie, der foretager analyserne. Når resultatet om fx de mikrobielle resultater foreligger efter 1- 2 dage, og det viser sig, at der er forhøjede værdier, udsender laboratoriet en alarm om, at der er forhøjede værdier. På dette tidspunkt har folk måske drukket forurenet vand i flere dage uden at være klar over det. Forsyningen er altid på bagkant.

Ved at få analyserobotterne ud på ledningsnettet og få lavet analyser i realtid, vil vi få mulighed for at kende vandkvaliteten FØR vandet bliver drukket hos borgerne, og kan dermed agere proaktivt. Udviklingen på området går meget hurtigt og de første analyserobotter er ved at blive taget i brug.

Milliardgevinster
Ved at arbejde smartere med vores ledningsnet både på vandforsyning og spildevand og vide mere præcist, hvornår der skal ske udskiftninger/renoveringer, hvor der er lækager eller indsivning og hvornår pumperne virker optimalt, ligger der milliardgevinster forude.

Langt de største værdier i forsyningerne er bundet i den ledningsbårne infrastruktur. Hos Kalundborg Forsyning udgør behandlingsanlæggene et par milliarder, mens nyanskaffelsesværdien for den ledningsbårne infrastruktur ligger på ca. 30 mia. kr.

I Danmark er der omkring 130.000 km. kloakledninger. De ca. 80.000 km er ejet af de offentlige forsyninger og ca. 50.000 km. er ejet af private. Der forventes en levetid på mellem 70-100 år, og gerne længere. De traditionelle metoder er at lade et TV-kamera inspicere kloakken mere eller mindre manuelt og her kan man typisk nå 50-100 km. om året. Dvs. der går mange år mellem, hvornår man igen kommer hen på det samme sted i kloakken. I Kalundborg Forsyning har vi forsøgt at lægge en strategi der gør, at vi når alle væsentlige kloakker igennem i løbet af 15-20 år. Dvs. to måske maksimalt tre gange i løbet af den estimerede levetid. Det er alt for lidt. Der skal andre metoder til, hvis vi skal hente milliardgevinster i vedligeholdelse, og bruge anlæggene mere optimalt.

Det siger næsten sig selv, at der er et kæmpe potentiale i at automatisere vedligeholdelsen af kloakkerne, så man kan foretage renoveringen/udskiftningen på det mest optimale tidspunkt og dermed sikre kloaksystemet en så lang levetid som muligt.

Men hvordan skal det gribes an? Kloakkerne er ikke lige store, diameteren varierer, og en samlet længde på 80.000 km. er alligevel et stykke vej.

En af mine forsyningskolleger satte for et par år siden en artikel i det lokale dagblad den 1. april. Artiklen handlede om, at forsyningsvirksomheden havde købt en drone, der kunne bevæge sig rundt i kloaksystemet og registrere rigets tilstand. Dronen kunne såmænd også komme op i toiletterne og se om alt var ok der.
Han havde forventet en vis reaktion, men der var absolut ingen. Først tre måneder senere blev han ringet op af en, der ville høre, hvor han havde købt dronen.

En række forsyningsvirksomheder, Aalborg universitet og et robotfirma, har taget handsken op, og er i gang med et projekt under overskriften ”Robotter i kloakken vil spare samfundet kæmpe millionbeløb”. Jeg talte med Jens Peter Kristensen fra TinyMobile Robots, han siger de er langt og forventer at have den første prototype klar til den store vandkonference i Danmark i oktober 2020, men at der stadig er meget udviklingsarbejde.

Flere og flere leverandører er ved at tage udfordringen op, bl.a. ved machine learning, pumper der udveksler data og optimerer driften. Så processen er i fuld gang. Den må bare gerne gå lidt hurtigere.

CEO Hans-Martin Møller
Hans-Martin Friis Møller er administrerende direktør i Kalundborg Forsyning. Han har i hele sit arbejdsliv arbejdet med vand, spildevand og energiforsyning bl.a. som rådgiver, både nationalt og internationalt. De sidste 6 år har han som direktør i Kalundborg Forsyning, arbejdet med optimering af forsyningsområdet og bedre udnyttelse af ressourcer. Forsyningen er på vej gennem en digital omstilling, der skal resultere i en bæredygtig forsyning, der går foran med en effektiv ressourceudnyttelse.