Direktør Jes Rønnow Lungskov, medstifter af Reflective A/S, har mange års erfaring med enterprise arkitektur, og digitalisering i den offentlige sektor herunder indførelsen af nye teknologier.
Jes var i 2017 medstifter af Reflective A/S, og har de senere år beskæftiget sig med organisations-, identitets og idm-systemer.
Jes er cand.mag fra Aarhus Universitet, og har sidenhen efteruddannet sig med bl.a. togaf og Master i IT.
Blockchain ligger modenhedsmæssigt på niveau med kvantecomputere på KL’s teknologiradar for 2020 og konklusionen på et Proof-of-Concept i Høje-Taastrup Kommune var, at der stadig er lang vej igen, før teknologien kan implementeres i egentlig drift.
Konklusionen på Blockchains manglende modenhed kan godt forekomme besynderlig, når man kommer fra en virksomhed der de seneste tre år har haft en blockchainplatform i produktion.
I to artikler, vil jeg forsøge at give lidt flere nuancer på, hvad blockchain er, og hvad det kan bruges til i praksis.
Den nuværende diskurs om blockchain kan ses som udtryk for, at teknologien har stået på toppen af Gartners hype cycle, ”the peak of inflated expectations”, og nu er ved at tage dykket ned i disillusionens dyb. Det er ganske givet en del af forklaringen.
Vi blev lovet, at blockchain ville disrupte samfund og forretningsmodeller, og kunne bruges til alt, fra pengeløse samfund til at lave kaffe.
I stedet fandt vi ud af, at skidtet ikke rigtigt performer, der var udfordringer med privatliv, databeskyttelsesforordning og generel modenhed af teknologien som gør, at proof-of-concepts i mange tilfælde ender i skuffen.
De, der sad bagerst i lokalet og sagde, at “det der kan vi lige så godt lave med en database”, vandt første runde. En af årsagerne til dette kunne måske være, at man i nogle tilfælde har haft mere travlt med at afprøve den ny teknologi, fremfor at afdække det behov,som teknologien skulle hjælpe med at løse. En anden årsag kan være, at man har haft en meget dogmatisk tilgang til hvad blockchain er. Den fulde pakke eller intet.
Måske er stilheden omkring blockchain derfor ikke et krisetegn for Blockchain, men snarere et tegn på modning.
Blockchain-inspireret
Et tegn på denne modning er, at der i Gartners Top 10 Strategic technology trends for 2020 indgår en ny trend om ”Practical Blockchain”, som rummer blockchain-inspirerede løsninger. Det vil sige løsninger, der udnytter nogle af de karakteristika, der findes i komplette blockchain-løsninger. Frem for dogmatisk at gå efter hele pakken, kan man herved bruge de dele som løser et konkret forretningsbehov, og er modne.
Der er forskellige definitioner af, hvad der indgår i en fuld blockchain-løsning, men centrale elementer er:
● Distribueret: Deltagere i en blockchain er fysisk adskilte og forbundet via netværket. Hver knude (computer) i netværket holder en kopi af alle transaktioner foretaget på kæden, som opdateres med nye transaktioner (blokke af data) når de sker.
● Kryptering: Blockchain bruger kryptering til at sikre, at brugere kan kontrollere data i blokkene, og kun dele efter behov,
● Uforanderlighed: Blokke i kæden hænger sammen, ved deres kryptografiske nøgler, og nye tilføjelser sker sekventielt.
Tidligere tilføjelser kan ikke ændres uden konsekvenser for sammenhæng i hele kæden, og tilføjelser kan kun ske når deltagerne er enige.
● Tokenization: Fysiske eller virtuelle data kan veksles til tokens, data, der kan udveksles sikkert over netværket,
● Decentralisering: Regler for, og Information i netværket vedligeholdes ved hjælp af en konsensus algoritme.
Blockchaininspirerede løsninger vil ofte benytte sig af de tre første elementer, og være rettet internt i virksomheder og organisationer, frem for eksterntmod offentligheden generelt.
Dette fører frem mod den næste nuance i hvad blockchain er, nemlig en skelnen mellem private eller offentlige blockchains.
Offentlige eller private blockchains
De åbne blockchainløsninger er dem, der har løbet med rampelyset indtil nu, og har langt hen ad vejen defineret, hvad man forstår ved blockchainteknologi. Bitcoin og Ethereum er eksempler alle kender. Mange afprøvninger af teknologien er netop sket på Ethereum platformen.
Offentlige blockchains
Offentlige blockchains rummer typisk alle elementer af blockchain, det vil sige også tokenization og decentralisering. Bitcoin har en mekanisme, hvorved “fysiske” penge kan veksles til bitcoins, og en konsensusalgoritme som sikrer at en tilføjelse til kæden autoriseres af alle deltagere i netværket.
Den store fordel i de åbne blockchainløsninger er, at alle kan deltage og udveksle transaktioner med hvem som helst i verden, uden behov for mellemmænd.
Udfordringerne er dog også store, hvilket nok er en del af forklaringen på kommunernes placering af Blockchain i deres teknologi-barometer.
En af de store tekniske udfordringer ved åbne blockchains er hastigheden, og den voldsomme beregningskraft der skal bruges på at vedligeholde løsningen og vedligeholde konsensus på tværs af alle computere i netværket. Det enorme strømforbrug, der går til dette, rimer dårligt med den nuværende debat om klimaforandringer.
Overvejer man at lægge personoplysninger ind på kæden, bliver man også hurtigt udfordret af databeskyttelsesforordningen, som forudsætter at persondata kan slettes. Dette strider mod konceptet om uforanderlighed blockchainen, og vil være en udfordring, med data frit distribueret på alle deltagere i netværket.
Private blockchains
I modsætning til de åbne blockchains, skal man specifikt gives adgang til at deltage i det private netværk. Når man har fået adgang, har man mulighed for at tilføje data til blockchainen på vanlig vis. En variant af private blockchains er ”konsortium blockchain”, hvor kæden deles af de organisationer, der deltager i konsortiet.
Da blockchainen kører på et lukket netværk , får man fordelene teknologien giver, uden dog nødvendigvis at have alle elementer af teknologien. I Gartners terminologi vil der herved ofte være tale om blockchain inspirerede løsninger.
Til gengæld kan performance være væsentligt bedre. Der ikke er behov for tunge konsensus algoritmer, da deltagerne er kendte.
Der er også bedre forudsætninger for at løse udfordringer med persondataforordningen i denne type løsning, da data ikke er frit distribueret på samme måde, og administratoren af netværket kan bestemme reglerne enevældigt.
Tilbage til forretningsbehovene
Når nu hypen har lagt sig lidt, giver det mening at lade forretningsbehov frem for teknologi styre igen.
Med en mindre dogmatisk tilgang til blockchain, står valget af teknologi ikke nødvendigvis mellem traditionelle databasebaserede og fulde blockchainsystemer. En anden vej er at se på om dele af teknologien kan give mening i form af private, ”konsortium blockchains” eller i det hele taget ”blockchain inspirerede løsninger”.
Det kan overvejes, hvis user casen er en løsning:
● primært rettet mod interne processer,
● til én eller flere organisationer, med identificerbare brugere,
● hvor man gerne vil dele data med andre organisationer,
● hvor persondata er involveret,
● integritet eller sporbarhed af data er vigtig,
● hvor man i det hele taget gerne vil registrere data.
Naturligvis skal man stadig bevare sin kritiske sans og stille sig selv spørgsmålet, om det ikke er lige så godt at bruge traditionel database teknologi. I mange tilfælde vil det være sådan.
I andre tilfælde må man sige, at selvom man både kan komme til Italien ved at gå og køre bil, så er det bare lidt sjovere, når man tager bilen.
https://videncenter.kl.dk/teknologier/kommunernes-teknologiradar/
