Af Stig Andersen
Den gamle villa på Lyngby Hovedgade var i sin tid direktørbolig for Frobenius Orgelbyggeri, men huser i dag Maersk Drillings Innovation Hub. ”Innovationsvillaen”, som den hedder i daglig tale, ligger lige over for Maersk Drillings hovedkvarter, og har siden 2017 været rammen om en række innovationsprojekter, herunder anvendelse af augmented reality (AR) på virksomhedens borerigge.
Der bliver afprøvet rigtig mange nye teknologier i innovationsvillaen, men AR kom hurtigt til at fylde meget.
”AR kom tidligt på bordet som en teknologi, der måtte kunne bruges til noget. Vi eksperimenterede med forskellige anvendelser, eksempelvis vedligeholdelse og fjernsupport, men fokus er nu på ”drop inspection”, forklarer Daniel Tranto, Innovation Lead.
Ved ”drop inspection” tjekker man minutiøst, at ingen objekter monteret på boreriggens konstruktion, er i fare for at falde ned. Inspektionen bliver traditionelt udført af en operatør med et stort ringbind under armen indeholdende flere hundrede sider instruktioner og tjeklister, der bliver udfyldt i hånden og senere manuelt lagt ind i en database.
Sikkerhed højeste prioritet
I AR-projektet er operatøren udstyret med en Microsoft HoloLens-brille, der lægger et digitalt lag ind med instruktioner specifikt om det objekt, han står ved. I brugerinterface kan han vinge de mange inspektionspunkter af direkte i brillen, og kan vælge at tage et billede, hvis det giver mening. Alle data fra inspektionen ryger direkte ind på en server til videre processering.
”Sikkerhed har allerhøjeste prioritet på en borerig, og et af de største risikomomenter er, at ting falder ned. Så hvis vi kan minimere den risiko, giver det meget stor værdi. Derudover er der en tidsbesparelse ved at digitalisere hele arbejdsgangen,” fortæller Peter Sørensen, Advocacy & Innovation Lead.
Der er i gennemsnit 2500 inspektionspunkter på en borerig, der skal gennemgås hver anden eller hver fjerde uge. Peter Sørensen vurderer, at man kan spare et par minutter per punkt, men man har helt bevidst valgt ikke at have en meget firkantet business case at arbejde ud fra. Der har været vigtigt at køre projektet som et agilt innovationsprojekt med korte sprints og mulighed for at skifte spor undervejs, eksempelvis ud fra tilbagemeldingerne fra testoperatørerne.
”I starten var der en vis skepsis, men operatørerne er blevet positive over for idéen og kan godt se den fordel, de får ud af det. Der er dog stadig udfordringer ved HoloLens-brillen,” siger Peter Sørensen.
Skift til mobiltelefon
Brillen, som er clipset på sikkerhedshjelmen, er relativt tung, og batterilevetiden er kun på cirka to timer. Dertil kommer, at brillen på nuværende tidspunkt ikke er sikkerhedsgodkendt på det krævede niveau, EX Zone 1, så der skal gives særskilt godkendelse hver gang, der skal gennemføres tests. Først når den krævede godkendelse er til stede, vil brillen kunne indgå i den daglige drift.
”Der sker hele tiden en udvikling på området for AR-briller, og vi forventer da, at HoloLens-brillen – eller andre briller på markedet – på et tidspunkt kan blive sikkerhedsgodkendt på EX Zone 1-niveau,” siger Daniel Tranto.
Den manglende sikkerhedsgodkendelse har bevirket, at man for en tid fokuserer på en anden enhed.
”For at komme videre med at teste selve konceptet arbejder vi nu med mobiltelefonen som den enhed, operatøren anvender til at se det digitale lag og sætte flueben. Brugerinterfacet er selvfølgelig anderledes – og telefonen er jo ikke håndfri som brillen – men backenden er den samme,” forklarer Daniel Tranto, som tilføjer, at telefonen selvfølgelig hænger i en rem hæftet til operatørens arm.
Skiftet til telefonen er i tråd med den agile tilgang i projektet.
”Vi vil have mulighed for at agere umiddelbart på de erfaringer, vi gør os i projektet, og så fokuserer vi også på løsninger, der kan give værdi nu og her og ikke først om to til tre år. Men vi arbejder samtidig videre med HoloLens’en og forventer bestemt at vende tilbage til den, når der kommer en ny version, der kan blive sikkerhedsgodkendt,” siger Peter Sørensen.
Skal i drift nu
Lige nu står man der, hvor løsningen skal løftes ind i den daglige drift. Den solide forankring i organisationen er derfor helt afgørende.
”Vi har fra starten indraget off-shore medarbejderne i projektet. Vi har vist dem løsningen, ladet dem teste den og har lyttet og ageret på deres tilbagemeldinger. Derudover har vi haft en tæt dialog med ledelseslagene, også for rent praktisk at sikre, at der blev allokeret den nødvendige tid til afprøvning af løsningen,” fortæller Peter Sørensen.
På nuværende tidspunkt har omkring 50 off-shore medarbejdere prøvet at arbejde med løsningen.
Når man gennemfører et innovationsprojekt inden for rammerne af en stor virksomhed, kan det være en udfordring at skulle navigere i forhold til den eksisterende infrastruktur og vedtagne politikker. Det er ifølge Daniel Tranto dog vigtigt at man har disse faktorer med i ligningen uden selvfølgelig at give køb på innovationen.
”I vores tilfælde har sikkerhedspolitikkerne været det helt store. Så hvis vi skulle give et råd til andre, der starter ud på et innovationsprojekt vil det være fra starten at overholde de gældende politikker. Hvis for eksempel politikken er, at al kommunikationer skal være krypteret, så gør man det fra starten,” siger han.
