Henrik Granau er en erfaren IT-leder, der deltager i en række internationale fora med standardisering og udvikling af Best Practices inden for trådløs identifikation og automatisk datafangst.AIDC er en forkortelse, som for indviede betyder rigtigt meget, men for flertallet blot giver anledning til gætterier; ”AI=Kunstig Intelligens? I Data Centret (DC)? Nej ingen af delene. AIDC er en international forkortelse for Automatic Identification and Data Capture, så begynder det formentlig at dæmre.
Uanset om vi taler digitalisering, anvendelse af kunstig intelligens, edge computing, automatisering med robotter og sensorer mv., så er en ikke uvæsentlig del af fundamentet for at udnytte disse teknologier automatisk identifikation og datafangst. Det er hele grundlaget for at kunne finde, fange, gemme og genbruge data.
Inden for det danske hospitalsvæsen investeres der pt. meget intensivt i sporings- og lokaliseringsteknologi (her hedder det dog lokalisering og emneidentifikation). Man mærker diverse udstyr med en unik identifikation og det skal naturligvis standardiseres, så vi kan få et effektivt samspil på tværs af regioner, kommuner og privathospitaler.
Det er de færreste af dem, jeg kender, der synes, at internationale standarder er interessante. Men vi kender jo alle betydningen af fælles standarder. Uden standarder ville jo være som at svømme i svømmehallen uden opmærkede baner – det ville nok betyde en del kollisioner!
Vores eget sundhedsvæsen kunne vælge at udarbejde en dansk standard med nummersystemer, dataudvekslingsformater mv., men da teknologierne kræver store investeringer i scannere og trådløse chips til mærkning (RFID), så bliver det hurtigt indlysende for de fleste, at det er en god idé at se sig om efter internationale standarder. En veludbredt international standard kan jo sikre, at man ikke bliver ”fanget” i en teknisk løsning, der kun kan leveres af én leverandør.
Findes der så en international standard?
Med risiko for at tabe læserne vil jeg kort fortælle, at International Standard Organisation (ISO) har en teknisk komité for IT (JTC1), der har en Sub-komité (SC31), og SC31 har ansvar for ”Automatic Identification and Data Capture techniques”.
I Europa har vi også fælles Europæiske standarder i regi af European Committee for Standardization (CEN – det må være en fransk forkortelse!), der har en teknisk komité, TC225, der omhandler ”AIDC technologies” – og ISO og CEN arbejder meget tæt sammen og sikrer at uhensigtsmæssigheder reduceres.
Hvis du stadig er med, så runder jeg lige denne oplysningskampagne af med at fortælle, at den danske indgang til både ISO og CEN sker gennem Dansk Standard (DS). DS har en gruppe, S-444, der omhandler ”AUTOMATISK DATAFANGST”. Gruppen var tæt på at blive nedlagt, men jeg er nu indtrådt i gruppen som det eneste medlem og har dermed sikret gruppens overlevelse. Det giver mulighed for at følge med internationalt og også selv at kunne påvirke den internationale standardisering – men det kan jeg komme tilbage til ved en anden lejlighed.
Hvad med det danske sundhedsvæsen?
På trods af hvad mange tror, er regionerne faktisk blevet gode til at arbejde sammen om standarder og den første region, der betrådte det nye land (sporings- og lokaliseringsteknologi) gik ind i arbejdet på vegne af alle fem regioner. Det var region Midtjylland, der fik udarbejdet en såkaldt referencearkitektur for lokalisering og emneidentifikation. Referencearkitekturen blev gjort fælles-regional, og den er senere med medvirken fra Sundhedsdatastyrelsen blevet tilpasset og ophøjet til en national referencearkitektur.
I Region Midtjyllands indledende arbejde måtte man naturligvis sætte sig ind i forskellige internationale standarder, men når man ser på markederne – og her i særdeleshed på hospitalsvæsener globalt – finder man hurtigt ud af, at der i markedet er en række ’de facto’ standarder. Regionen redegjorde fint for fordele og ulemper ved de alternativer, der findes, og valgte at basere sig på GS1’s univers af standarder. GS1 tildeler garanteret globalt unikke ’identifiers’, som kan bruges i stregkoder, 2D koder og RFID-tags, men har også udarbejdet en række dataudvekslingsstandarder bl.a. for Healthcare – og ja; GS1 arbejder meget tæt sammen med ISO og dermed også CEN.
Hvad betyder alt det her så?
Det betyder, at hospitalerne i Danmark er på vej til at blive blandt de førende indenfor Automatic Identification and Data Capture (AIDC), og opnår store fordele ved at anvende forskellige former for trådløs identifikation (eks. RFID). Det Nye Universitetshospital i Aarhus er først i sporet, og har velvilligt delt ud af sine erfaringer – både med de andre regioner, men også med andre medlemmer af foreningerne ”RFID i Danmark” og ”AIM Denmark”, der begge er faglige netværk med fokus på AIDC, samt GS1 organisationen globalt og nationalt.
Uanset om løsningerne baseres på stregkoder eller RFID, giver AIDC en gennemsigtighed i en virksomheds flow af varer, containere, udstyr, personer mv., - ved RFID kan arbejdsprocesser optimeres og speedes op med store besparelser af spildtid til følge. Som Region Midtjylland fortæller, giver indførelsen af RFID også et fantastisk datagrundlag i beslutningssituationer. Hvis man eksempelvis nu skal vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt at indføre AGV’er (selvkørende robotter) til at flytte hospitalssenge, så ved man eksakt hvor mange kilometer, der bliver kørt med senge og ikke mindst, hvor mange der er med patienter i sengen osv.
Nu er alle fem regioner i fuld gang med, baseret på fælles standarder, at indføre lokalisering og emneidentifikation - en rigtig solstrålehistorie fra det virkelige liv.
