Er blockchain grøn eller sort teknologi?


Lars Handrup, adm. dir og partner i OptimumIT A/S. Professionelt bestyrelsesmedlem. Medlem af Dansk Standards ekspertudvalg S-843 Blockchain under ISO/TC 307 Blockchain and distributed ledger technologies. Uddannet datalog fra Aarhus Universitet i 1996.

Vi skal vælge grønne, energirigtige løsninger og reducere CO2-udledningen. Klimaudfordringen er åbenlys. Men når eksempelvis Bitcoin, som den største, blockchainbaserede kryptovaluta, har et årligt strømforbrug, der estimeres mere end dobbelt så stort som Danmarks årlige strømforbrug, er blockchain så dømt ude?

Svaret er klart nej! Blockchain er på ingen måde dømt ude!

Både Danmark og resten af verden har en altoverskyggende forpligtelse overfor klimaet. Vi skal gennemføre energieffektiviseringer og udvikle energirigtige løsninger.

Forpligtelsen gælder selvfølgelig også blockchain.

Mere løsning end problem

Først og fremmest skal vi vælge blockchain til de opgaver, hvor andre mere centraliserede digitale løsninger er utilstrækkelige og ineffektive.

Blockchain har særligt sin berettigelse indenfor udveksling af digitale aktiver mellem uafhængige parter, på tværs af organisatoriske skel og landegrænser og med et potentielt meget stort antal transaktioner. Dette kan f.eks. omfatte udveksling af værdier indenfor bank- og finanssektoren samt personinformation indenfor sundheds- og uddannelsesområdet.

Blockchain har også potentiale til at skabe sporbarhed og bedre ressourceudnyttelse til bæredygtig og klimavenlig produktion og distribution i alle led indenfor f.eks. landbrug og fødevarer samt træindustrien. På tilsvarende vis er der et stort potentiale for blockchain i energisektoren, f.eks. som digital infrastruktur til mikrodistribution og afregning for grøn energi.

Blockchain har dermed potentiale til at være en del af løsningen på klimakrisen, mere end et selvstændigt problem for klimaet – hvis vi vælger energieffektive implementeringer.

Vi skal gøre op med det uacceptable, høje strømforbrug hos de toneangivende blockchainløsninger som f.eks. Bitcoin. Og vi skal samtidig vælge langt mere energieffektive implementeringer til fremtidige løsninger.

Den gode nyhed er, at de energieffektive muligheder findes.

Uacceptabelt højt strømforbrug hos toneangivende løsninger

Bitcoin har gennem de seneste godt to år haft en væsentlig stigning i det estimerede strømforbrug.

For ca. to år siden var Bitcoins estimerede strømforbrug på størrelse med Islands strømforbrug. I dag er strømforbruget for Bitcoin 4 – 5 gange større ifølge CBECI. DigiConomist viser samme tendens.

I takt med stigningen i strømforbrug, har kritikken været tiltagende.

Ikke kun Bitcoin er i skudlinjen. Også andre populære blockchainløsninger som kryptovalutaen Bitcoin Cash og platformen Ethereum får kritik. Kritikken er særdeles berettiget.

Men problemet er ikke blockchainteknologien i sig selv. Problemet er valget af konsensusalgoritme, der skal sikre, at alle i blockchainløsningens netværk er synkroniserede og enige om transaktionernes legitimitet.

Fælles for de strømforbrugende blockchainbaserede løsninger er, at de anvender konsensusalgoritmen Proof-of-Work (POW).

POW er baseret på såkaldt ”mining”, hvor den, der først gætter løsningen på en kompleks og tidskrævende matematisk gåde, får retten til at validere nye transaktioner og modtager aflønning herfor. POW skaber en høj grad af sikkerhed for, at der ikke kan manipuleres med transaktionerne uden, at det kan spores.

Sikkerheden i POW er baseret på, at det skal være svært at gætte løsningen. POW er derfor særdeles ressourcekrævende og dermed strømforbrugende.

Grønne alternativer

Der er dog grønnere alternativer til POW, bl.a. Proof-of-Stake (POS) og Delegated Proof-of-Stake (DPOS). Disse anvendes allerede i dag i en lang række blockchainbaserede løsninger. DPOS er eksempelvis kendt som konsensusalgoritmen bag Bitshares og EOS.

Med POS satser man egne coins for at være i spil til at validere transaktioner og modtage en coin-baseret aflønning herfor. Ideen er, at dem med de største værdier i netværket har det største incitament til at sikre validiteten af transaktionerne.

DPOS er en videreudvikling af POS, som er baseret på, at man satser egne coins ved at stemme på såkaldte delegates som kandidater til at validere transaktioner.

Både POS og DPOS er langt mere energieffektive og skalerbare end POW. GenerEOS estimerer DPOS-baserede EOS til at have et energiforbrug på kun 0,02‰ af Bitcoins.

Drevet af bl.a. ønsket om energieffektivisering, forventes den populære platform Ethereum også at migrere fra POW til POS i løbet af 2020 (Binance).

POS og DPOS er blot to eksempler på de seneste års landvindinger indenfor grøn blockchain.

Og udviklingen fortsætter.
Fremtiden er grøn – også med blockchain.  

Tidligere artikelHar du noget på hjertet
Næste artikelHvordan digitaliserer jeg min produktionsvirksomhed?
”Lars Handrup, adm. dir og partner i OptimumIT A/S. Professionelt bestyrelsesmedlem. Medlem af Dansk Standards ekspertudvalg S-843 Blockchain under ISO/TC 307 Blockchain and distributed ledger technologies. Uddannet datalog fra Aarhus Universitet i 1996. Lars rådgiver offentlige myndigheder og private virksomheder om digital transformation, digital innovation samt nye teknologier, specifikt blockchain og DLT.”