Et RPA-projekt må ikke blive et it-projekt

Pat Geary, der i 2012 opfandt betegnelsen RPA (Robotic Process Automation), taler i dette interview med digitalt om, hvilke typer processer det giver mening at automatisere ved hjælp af RPA – og hvornår man skal lade være.
Der er potentielt store gevinster at hente, men også faldgruber, man skal styre uden om. Ifølge Pat Geary er en af de største trusler mod succes, at et RPA-projekt ikke bliver solidt forankret i forretningen, men ender med at blive et rent it-projekt.



Nogle af hovedpointerne fra interviewet med Pat Geary

  • RPA kan anvendes inden for alle brancher er velegnet til alle gentagne, administrative arbejdsgange, der ikke kræver skøn.
  • RPA bør ikke anvendes, hvis der allerede er solid systemunderstøttelse af transaktioner og arbejdsgange. Hvis der kræves fortolkning, forståelse af en kontekst og menneskelig interaktion, er RPA heller ikke den rette løsning.
  • Evaluering af et RPA projekt måles på kerneværdier og målsætninger for virksomheden (højeste kvalitet kundeservice, overholdelse af love og regler, effektivisering, osv.). I hvilken grad har RPA bidraget til at leve op til værdierne og målene?
  • Et succesfuldt RPA-projekt kan levere en win-win-win: Kunderne får nye produkter hurtigere, virksomheden får effektiviseret sine processer så den kan reagere hurtigere i forhold til markedet, og medarbejderne kan slippe for det kedelige, rutinearbejde og koncentrere sig om de opgaver, der gør deres arbejde interessant.
  • Forretningen skal beslutte, hvad softwarerobottterne skal anvendes til. Robotterne skal styrke business-funktionerne og skal betragtes som ”part of the team”. De skal frigøre ressourcer, så medarbejderne ikke behøver at udføre ”robotarbejde” – ingen mennesker ønsker at være en robot!
  • Den vigtigste faldgrube at undgå: Et RPA-projekt må ikke behandles som et it-projekt. Softwarerobotterne arbejder for forretningen. De repræsenterer en enterprise capability og skal behandles som en sådan – ikke som et lokalt desktopautomatiseringsværktøj.
  • Change management: Der er både ”business change” og ”it change” involveret i et RPA projekt. Robotter skal forankres både i forretningen og i it-infrastrukturen. Det er vigtigt, at robotterne er inkluderet i it change management processer f.eks. i forbindelse med opgraderinger af systemintegrationer.
  • Mange enterprisearkitekter betragter ikke RPA som en ”rigtig” løsning, men som en midlertidig workaround. Men forretningen bevæger sig så hurtigt, at man ikke konstant kan levere løsninger på et dybere teknisk niveau. Disse løsninger er typisk også meget dyrere og tungere at gennemføre. Man bliver nødt til at være pragmatisk, og hvis man har den rette governance, behandler RPA som en enterprise capability og forstår både begrænsningerne og mulighederne, så er der basis for succes.
Tidligere artikelStort potentiale i kunstig intelligens – og store udfordringer
Næste artikelStartguide til kunstig intelligens
Stig Andersen, journalist og skribent på Digitalt fra 2018 til aug 2019. Indehaver af Thingvalla Kommunikation i Århus